Ind under din parade

Du siger, jeg føler, du roder jeg køler de tanker ned som bliver ved og ved, med at være til stede, selvom jeg smider dem ud,
gang på gang kravler min hånd alligevel ind under din parade,
og gramser løs på det private, lægger det ned og scratcher det som en plade..
Du må ikke græde.
Mine formers selvnydelse springer på dig, lysten aftager så hænger den der, tråden, hva så?
-ta en kold slurk, og kom igen, gi dig knap så meget hen, kan jeg ikke bare være din ven?
En sensommeraften bliver til fem, jeg prøver at glemme, men dine bemærkninger er fingernemm'.

Jeg har prøvet at stoppe det her et par gange, men du er også bare så skidedejlig.

Jeg kan bare ikke lige nu, får stress, kan ikke rumme at du er så ufejlbarlig.