Nu

snebeklædte og rystende, mine hænder foldet i dine.

Vores ånde ånder ro i denne tryghedens guldmine

ånder ro, rummer nåde, noget dine læber viser mig.

her står vi. som et spir af lysstof sprundet af held, eller skæbne

blandt fygende konflikter og runder kanter med hinandens blik,

kigger du dybt nok håber jeg at fange dig ind for "evigt", i min feminine skik.

intet er givet. kun nuet er ledigt. igår var et minde.

Vor evighed er et dybt nu. skabt for hinandens minde om et kærligt "da".

dine øjne er indprintet i mig for evigt. til det siger jeg ja, nu.

guld kan smeltes om.

hvad skal jeg gøre uden dig du sørger for at jeg har ondt

smerte er en større del af mig, end det der er godt, det der sundt

når jeg tænker tilbage på mig selv, med neglefil og duftevand

spejlet så mig rette fejl, blev manipuleret som bar fanden.

ikke af dig, men af mig selv, jeg holdte hånden for panden

ku ikke se, at det var sket, du havde fundet en anden,

og sket er sket, men i mit hjerte var realiteten fra forstanden

at give slip på dig, ville være som at ramme bunden.

for fornuft er for forbigående mennesker på min vej, 

som olie i mit vand, realister er de der ikke forstår mig

og du, du var hovedet, du var tåren på min skulder

du blev min definition på tryghed og på alt der holder

du var mit guld, men hvad jeg glemte var, at guld kan smeltes om

alt hvad du sagde før, besidder du, men i en anden form

så når regnen falder nu, så falder den hårdt og konsekvent

og når jeg falder nu, kan kun jeg rejse mig igen

det er nok meget sundt engang imellem at blive slået halvt ihjel

det er bare ikke ligeså sjovt at ligge og nusse med sig selv.. vel?

så hvis du siger at kærlighed er hvad du lever for

så lev lidt uden mig, jeg er ude på et sidespor

bare lad mig sidde, bare fem minutter til

bare til jeg ved præcis hvad det er jeg vil

jeg har set ideen smuldre lidt for tit. Jeg har grædt mig i søvn, og drømt en hel masse skidt.

jeg har løbet kilometer for at glemme dit smil, dine dumme kommentarer der gør mig blød indeni

Død indeni, dræner mig for energi. har lyst til at snakke, der bar ik mer at sige

ELLER....

jeg er fucking jaloux, det hænder, at jeg glemmer at have manerer, 

at jeg krammer mig og skal koncentrere mig for at kunne fokusere

Jeg vælger til tider de veje der er sværest for mig

og smider de rigtig gode ting væk når de endelig kommer

Så jeg prøver at holde fast i midten af mig

ikke i image, ikke i evner, men i midten af mit jeg

Og så skridt for skridt bevæger jeg mig væk fra dig og hende, den her klub

og træder ud på min gade med ro i mit sind, for Du

har sagt så meget pis der ikke var en skid hold i

mon du vidste det, da ordene fløj ud og jeg forsøgte at være fordomsfri?

jeg er også kold, du havde mig, nu har du min kopi

og kopivarer er ulovlige, men bare rolig, (jeg ringer ikke efter noget politi), 

og hvis jeg gjorde, hva fan sku jeg så sige?;

jeg står her med en kopipige, tror hun er en loui vou-(chichi)

Nej, jeg la mig selv gå fri, jeg er ikke BILLIG

Selvom jeg vist var på udsalg dengang du blev heldig.

så hvis du siger at kærlighed er hvad du lever for

så lev lidt uden mig, jeg er ude på et sidespor

bare lad mig sidde, bare fem minutter til

bare til jeg ved præcis hvad det er jeg ikke vil

Løft en næve.

Livet er en tankestrøm
skabt af indtryk og alle andres drømme
ført videre ind i mit omdømme, sat på prøve i mit hverdagsrum
alle løft en fist i håb om en dag med fred, et stille opråb, med guld i sindet skabt af stål og intet eller helstøbt mål

i samlet flok eller separat, splittet sjæl, babylon-apparatet styrer vor fortids skyggespil, brænder broer i vor rækkevidde

rækker ud efter dig, men du går din vej, fordi du rækker ud efter samme vej som mig

i fuldhed glemmer vi vejen, vender os i sølet skabt af regn, intet bad kan rense os nu, ingen ord, forstår hvor vi skal hen nu

håber på ægthed, forfalsker selv smil i håndkøb, orgasmer kræver recept nu, så jeg gir dig fingeren og står i kø

for vi er en og samme slags, vækker hinanens angst, for hinanden, hvad er din fangst, dit image eller forstanden

Jeg mister snart min, min undergrund er flyvsk

flasher følelser på dagsbasis for at føle min grundvold, undviger mit eget jerngreb, totalt tab af kontrol

inhalerer alle syn og puster dem ud, gir slip på min dyne, gir du slip på samme tid, vil du håne mig i min ånd?

mine gader, evigt tomt sind, mursten der redder mig fra mine tomrum, luk mig ind.

styrter du, så styrter jeg, jeg skal jo følge med, løber ved din side, jagthund du og jeg evig søgen nu og her , vi æder gaden

se mig i øjnene, jeg VED at du er bange. når rummet er for trangt og dine nætter er lange,

jeg frygter for mine tab, at miste dig, golde nat , klare dag trækker vejret dybt , en fod foran den anden,

vi ruster os med mod
til at stå imod med, for vi vil ha, vi vil ha, alt de andre går og har til gode, prøver at knække den kode livet stormer imod

de lysende øjeblikke du og jeg fik, lyssignal om at styrte frem, det kan komme hvert øjeblik

pak dig ind og vi nyder trygheden sammen, skaber mit eget pacific og svæver rundt i rammen før den ramler sammen

hvad jeg vil er udefinerbart, hvad vi kan skabe sammen er stort og igen så fygende sårbart

husk mit navn, det ville være så rart.

 at føle sig vigtig i denne verden er vores ledetråd og vores cue til at det er snart
vores tid kommer. 

vores tomme lommer minder os om kravet.

frustrationen rammer når vor tankestrøm bunder ud i krav.

andres præstationer skræmmer mig får mig til at tænke at jeg ikke er i stand til at gå samme vej

så jeg træder vande indtil jeg, kan bunde og svømmer videre i inspirationens leg,

og i et lysende øjeblik føler jeg at jeg står stærkt på min arvs trange sti af campari og gammel dansk, knuste flasker i stuen, min fars forsøg på dominans, 

ud af svaghed, punkterede han dagene, af ren frygt for at face dem, så vil jeg hellere gå dem i møde, med åbne arme og embrace dem.

ALLE løft en fist i håb om en dag med fred, et stille opråb, med guld i sindet skabt af stål og intet eller helstøbt mål.

Narrefissen

En eller anden..

Giv mig liv til at overleve idag, 

bare i aften, måske til jeg sover

Behovet for at tælle timer, finde ord og sorg 

frem til andres brug er ikke mit behov

og

dine lyster delte jeg i datid er mit liv

det forvirrer mig, jeg mister min forstand

jeg forsøger at glemme, bedrive tidsfordriv

og jeg væmmes nu ved tanken om en mand.

Jeg maler fanden...

på min væg til jeg mister velbehag, 

koger tebrev og tænker det går over

for tusinde gang blev jeg den lille smalle sag

der sku scores og bolles på et bord

dog

gav jeg lov til at kysse mig, sikke noget lort,

for nu tror du der er fri passage her

men du må undskylde interessen har jeg mistet nu

det' klart du humper mit ben, men la' nu vær'....

Holder ham hen, holder ham derhen hvor han ik ved en skid

blinker til mænd der bruger pikken ikke hjernen til at vid'

hvor de skal hen, jeg går min vej og tænker, "ad en stor perfid-

klamrian", så står han der helt klar, og troede han fik bid, kom igen.

det er lidt strengt at lege rundt, det er i min natur, 

det noget vi gør vi kvinder for at vinde tid

vi krammer vores hår og blinker ekstra sødt og nyder så

at han kan stå og føle sig stupid....

jeg er træt af de beskeder jeg får ind hvert minut

om alt og intet hvor du søger min kontakt..

jeg vil nødig lyde særlig, meget heller lidt for ærlig

-du keder mig! ja så det sagt..

Holder ham hen, holder ham derhen' hvor han ik' ved skid'

blinker til mænd der bruger pikken ikke hjernen til at vid'

hvor de skal hen, jeg går min vej og tænker "ad en stor perfid-

klamrian", så stod han der helt klar og troede han fik bid, Kom igen!

Jeg er hverken....

Billig eller fri, blot et produkt af min kultur

hvor lidt nøgen hud er ren procedure

Elevator blikket flakker rundt, hvem er smukkest her

dyrk mine lemmer, rynkefri, haute couture

Ser du

attraktiv og selektiv, de går hånd i hånd, 

narrefisse er hvad de kan kalde mig

for jeg vil ha en rigtig mand, ikke en dreng fra samlebånd

for hvis du er, vil du kun se mig gå min vej...

dum di daaa dum di di di da....