Kort frustration

jeg skal leve for mine drømme.
men jeg har det med at tro at jeg skal leve for mit omdømme
jeg skal spise sundt.
men jeg propper kun ting i munden der gør at jeg får ondt.
jeg burde kigge på himlen og trække vejret dybt
jeg kigger ned i asfalten, går hurtigt og pulser en cigaret ind i mit dyb.
hvad er det i virkeligheden der er så skide svært?
vi ved det jo godt, hvornår får vi det lært?