tirsdag, januar 06, 2009

guld kan smeltes om.

hvad skal jeg gøre uden dig du sørger for at jeg har ondt
smerte er en større del af mig, end det der er godt, det der sundt
når jeg tænker tilbage på mig selv, med neglefil og duftevand
spejlet så mig rette fejl, blev manipuleret som bar fanden.
ikke af dig, men af mig selv, jeg holdte hånden for panden
ku ikke se, at det var sket, du havde fundet en anden,
og sket er sket, men i mit hjerte var realiteten fra forstanden
at give slip på dig, ville være som at ramme bunden.
for fornuft er for forbigående mennesker på min vej, 
som olie i mit vand, realister er de der ikke forstår mig
og du, du var hovedet, du var tåren på min skulder
du blev min definition på tryghed og på alt der holder
du var mit guld, men hvad jeg glemte var, at guld kan smeltes om
alt hvad du sagde før, besidder du, men i en anden form
så når regnen falder nu, så falder den hårdt og konsekvent
og når jeg falder nu, kan kun jeg rejse mig igen
det er nok meget sundt engang imellem at blive slået halvt ihjel
det er bare ikke ligeså sjovt at ligge og nusse med sig selv.. vel?

så hvis du siger at kærlighed er hvad du lever for
så lev lidt uden mig, jeg er ude på et sidespor
bare lad mig sidde, bare fem minutter til
bare til jeg ved præcis hvad det er jeg vil


jeg har set ideen smuldre lidt for tit. Jeg har grædt mig i søvn, og drømt en hel masse skidt.
jeg har løbet kilometer for at glemme dit smil, dine dumme kommentarer der gør mig blød indeni
Død indeni, dræner mig for energi. har lyst til at snakke, der bar ik mer at sige

ELLER....

jeg er fucking jaloux, det hænder, at jeg glemmer at have manerer, 
at jeg krammer mig og skal koncentrere mig for at kunne fokusere
Jeg vælger til tider de veje der er sværest for mig
og smider de rigtig gode ting væk når de endelig kommer
Så jeg prøver at holde fast i midten af mig
ikke i image, ikke i evner, men i midten af mit jeg
Og så skridt for skridt bevæger jeg mig væk fra dig og hende, den her klub
og træder ud på min gade med ro i mit sind, for Du
har sagt så meget pis der ikke var en skid hold i
mon du vidste det, da ordene fløj ud og jeg forsøgte at være fordomsfri?
jeg er også kold, du havde mig, nu har du min kopi
og kopivarer er ulovlige, men bare rolig, (jeg ringer ikke efter noget politi), 
og hvis jeg gjorde, hva fan sku jeg så sige?;
jeg står her med en kopipige, tror hun er en loui vou-(chichi)
Nej, jeg la mig selv gå fri, jeg er ikke BILLIG
Selvom jeg vist var på udsalg dengang du blev heldig.


så hvis du siger at kærlighed er hvad du lever for
så lev lidt uden mig, jeg er ude på et sidespor
bare lad mig sidde, bare fem minutter til
bare til jeg ved præcis hvad det er jeg ikke vil

Ingen kommentarer:

Send en kommentar