Nu

snebeklædte og rystende, mine hænder foldet i dine.

Vores ånde ånder ro i denne tryghedens guldmine

ånder ro, rummer nåde, noget dine læber viser mig.

her står vi. som et spir af lysstof sprundet af held, eller skæbne

blandt fygende konflikter og runder kanter med hinandens blik,

kigger du dybt nok håber jeg at fange dig ind for "evigt", i min feminine skik.

intet er givet. kun nuet er ledigt. igår var et minde.

Vor evighed er et dybt nu. skabt for hinandens minde om et kærligt "da".

dine øjne er indprintet i mig for evigt. til det siger jeg ja, nu.